Q&A om pulsmålinger i GAIS

Pulsmålinger er en rigtig god måde at holde trivselsarbejdet levende i organisationen. Få svar på spørgsmål om pulsmålinger i GAIS i denne Q&A.

 

Det er vigtigt, at I vælger det setup for jeres GAIS-måling, der passer godt til jer. I kan vælge mellem forskellige målingstyper og -frekvenser. Læs beskrivelser af de enkelte valgmuligheder. 


Hvis I har valgt en pulsfrekvens i jeres måling, så I udsender måling til deltagerne enten ugentligt, hver anden uge eller månedligt, er der en række ting, det er godt at være opmærksomme på. Bliv klogere i Q&A´en nedenfor:



 

 

Q&A om pulsmålinger

Q: Hvorfor starter en pulsmåling altid med en fuld GAIS-startmållng? 

A: En puls-måling skal altid starte med en fuld GAIS- startmåling. Dette er for at skabe en indledende afdækning af arbejdslysten og for at have et udgangspunkt for at følge udviklingen.



Q: Sættes pulsmålingen automatisk i gang, når den fulde GAIS-startmålingen er lavet?

A: Det bestemmer I selv. I kan vælge automatisk udsendelse, hvor GAIS igangsætter pulsmålingen på en dato, I fastsætter. I kan også vælge selv at igangsætte pulsmålingen.  GAIS anbefaler, at der maksimalt går 3 måneder mellem afslutningen på den fulde GAIS-startmåling og igangsætning af pulsmålingen.  Når først pulsmålingen er sat i gang, sker hver enkelt udsendelse af invitationer automatisk, indtil I afslutter pulsmålingen.


Q: Hvornår på dagen udsendes invitationer til deltagerne?

A: GAIS udsender pulsmålingerne kl. 6.00 om morgenen.


Q: Bygger pulsmålingen ovenpå Fuld GAIS- startmålingen?

A: Når I har lavet en fuld GAIS-startmåling, bliver der genereret en GAIS-rapport baseret på dataindsamlingen fra den fulde måling (den grønne bold i tidslinjen på billedet). Når pulsmålingen igangsættes, oprettes der en ny rapport (den blå pulsrytme i tidslinjen på billedet). Den nye rapport tager udgangspunkt i data fra den fulde GAIS-startmåling og bliver herefter løbende opdateret i takt med, at dataindsamlingen fra pulsmålingen foregår. Det er altså en dynamisk rapport, der opdateres så længe, pulsmålingen kører. 

Man kan "bladre" mellem de to rapporten og sammenligne udviklingen.



Q: Hvor mange spørgsmål får deltagerne i en pulsmåling? 

A:  Spørgsmålene er fordelt sådan, at deltagerne i udgangspunktet i løbet af en periode på 12 uger kommer igennem alle 38 spørgsmål i den fulde GAIS-startmåling :

  • Ugentlig måling: deltagerne svarer på 2-3 spørgsmål pr. gang
  • Måling hver anden uge: deltagerne svarer på 5-6 spørgsmål pr. gang
  • Månedlig måling: deltagerne svarer på 12-13 spørgsmål pr. gang

 


Q: Hvad er en pulscyklus? 

A: En puls-cyklus er den tid, det tager før deltagerne i pulsmålingen har været igennem det samlede spørgebatteri på 40 spørgsmål.  Som udgangspunkt varer en pulscyklus 12 uger. Når en pulscyklus er slut, fortsætter dataindsamlingen, og resultaterne opdateres løbende, så længe pulsmålingen er slået til.


Q: Hvad sker der, hvis en deltager ikke svarer?

A: Hvis en deltager ikke svarer på sine spørgsmål i en af pulsrunderne, puljes spørgsmålene ikke sammen, så der ved næste invitation vil være dobbelt antal. I stedet stilles spørgsmålene fortsat som normalt, men det betyder, at pulscyklen på 12 uger dermed udvides for dén deltager.


Q: Kan en deltager løbe foran?

A: deltagere i pulsmålingen kan ikke løbe foran og besvare flere spørgsmål end de, der er bestemt af frekvensindstillingerne.


Q: Slutter pulsmålingen efter 12 uger?

A: En puls-cyklus varer 12 uger, men det betyder ikke, at pulsmålingen stopper der. Pulsmålingen fortsætter kontinuerligt, til I vælger at stoppe den igen.  Efter de 12 uger, som en puls-cyklus varer, starter dataindsatlingen forfra, og rappporten opdateres med de nye, friske resultater. 


Q: Hvilke spørgsmål får deltagerne hvornår?

A: Første gang deltagerne besvarer en pulsmåling, vil der altid stilles minimum ét spørgsmål til den overordnede arbejdslyst.

Spørgsmålene vælges herefter vilkårligt på tværs af faktorerne, så alle deltagerne ikke besvarer de samme spørgsmål i hver runde. Dette gøres for at få indsamlet besvarelser bredt på tværs af de syv faktorer.

Da der er et varierende antal spørgsmål i de syv faktorer, kan det forekomme, at der i bliver stillet mere end ét spørgsmål til en faktor i den samme pulssrunde, mens der kan gå flere runder før en medarbejder møder et spørgsmål til en anden faktorer. 

Rangering af faktorerne ift. vigtighed stilles én gang i slutningen af en puls-cyklus.


Q: Hvad med virksomhedens egne spørgsmål?

A: Nogle spørgsmål egner sig ikke til at blive stillet hele tiden og så igen. Har du tilføjet ekstra spørgsmål til en pulsmåling, kan der være stor forskel om de ekstra spørgsmål skal stilles hyppigt (hver eneste gang deltagerne modtager invitationer) eller sjældnere (én gang per 12 ugers cyklus).

 

Q: Kan man rette i pulsmålingens start-, slutdato og udsendelsesdag

A: Når du har udsendt Fuld GAIS-målingen, oprettes der automatisk en kladde til igangsætning af pulsmålingen. Hvis du senere ønsker at ændre i pulsmålingens start- og slutdato, eller den ugedag, den udsendes, kan du gå ind i kladden og ændre datoer. Dette kan du også, efter pulsmålingen er igangsat.


Q: Kan man tilføje og slette deltagere i pulsmålingen?

A: For en igangværende puls-måling er det muligt at opdatere deltagerne via datafil. Du kan uploade en ny og opdateret datafil, mens puls-målingen kører, og derved kommer bliver deltagerne og filtrene øjeblikkeligt automatisk opdateret.


Q: Kan en pulsmåling sættes på pause?

A: Når en puls-måling kører, så kører den. Men der kan være omstændigheder, hvor virksomheden kan have brug for at sætte målingen på pause. Det er muligt at pause udsendelsen af invitationer, hvorefter målingen markeres tydeligt “På pause” - og så er det selvfølgelig altid muligt tænde igen.

Var denne artikel nyttig?

Fantastisk!

Tak for din feedback

Beklager, at vi ikke var nyttige

Tak for din feedback

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel!

Vælg mindst én af grundene
Captcha-bekræftelse er påkrævet.

Feedback sendt

Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen