GAIS benchmarks

GAIS giver mulighed for forskellige typer af benchmark i forbindelse med trivselsmålinger:


  1. God Arbejdslyst Indeks
  2. Egen virksomhedsrapport
  3. GAIS Live Branche


OBS: GAIS Live Branche benchmark er forbeholdt betalende abonnenter. Kontakt os for at høre mere om vores abonnementer.


Vælg den indstilling, der passer til jer


Vælg, om I ønsker, at de forskellige benchmarks skal vises i henholdsvis medarbejder-, virksomheds- og udsnitsrapporter.

Selve valget foregår under opsætningen af selve målingen.




1. God Arbejdslyst Indeks

Er en forskningsbaseret kortlægning af danskernes arbejdslyst. Videncenter for God Arbejdslyst har siden 2015 fulgt udviklingen i arbejdslysten på tværs af danske lønmodtagere. De benchmarktal for den danske befolkning, vi benytter i GAIS, er fra 2021.



2. Egen virksomhedsrapport

Benchmark mod egen virksomhedsrapport betyder, at et udsnit af rapporten - fx en afdeling - sammenlignes med virksomhedens samlede resultater. 



3. GAIS Live Branche


GAIS Live Benchmarks giver mulighed for at følge udviklingen i trivslen sammenlignet med jeres branche. Live Benchmarks er altid opdaterede med dagsaktuelle data, så I får et realtidsbillede af sammenligningen. 


Du kan læse meget mere om fordelene ved GAIS Live Benchmark i dette blogindlæg



Hvordan fungerer Live Benchmark?


GAIS Live Benchmark trækker på al den data, der hver dag sendes ind på GAIS platformen via vores kunder. Al data er anonymiseret og kan derfor bruges uden at kolliderer med anonymitet eller regler for GDPR.


GAIS benchmarks er valide efter gældende statistiske standarder. Det betyder, at hvis jeres virksomhed hører til i en mindre niche branche, hvor vi i GAIS ikke har data nok til en validt benchmark, vil I blive flyttet en kategori op.


Eksempel: Er jeres virksomhed er en del af en branche, der hedder "Produktion af mikrogrønt", og der ikke er nok andre virksomheder at benchmarke op mod i præcis samme branche, vil I i stedet for blive præsenteret for benchmarket for "Produktion af fødevarer", hvor der er nok data til et validt benchmark.




Sådan tilknyttes GAIS Live Benchmarks til virksomhedsprofilen


Når du er logget ind på GAIS-platformen, skal du ind på indstillingerne for jeres virksomhedsprofil - dem finder du ved at klikke i skærmens øverste højre hjørne:


Det første du møder, er de data I har udfyldt om jeres virksomhed. Her er der et felt, der hedder CVR. Her kan du enten udfylde med jeres CVR-nummer eller søge på jeres virksomhedsnavn:


Søgningen er knyttet til CVR-registeret, og du kan søge jeres virksomhed frem med de officielle data:


Når virksomhedens navn er valgt fra listen eller det korrekte CVR-nr. er skrevet ind, vil du kunne se, at der kommer et nyt felt op, hvor jeres branche er defineret.

Dette felt kan ikke redigeres, da info kommer direkte fra CVR-registret. 


Når CVR-nummeret er registreret, vil navnet på virksomhedsprofilen også rette sig. Det kan altid laves om.


Husk at scrolle ned i bunden af siden og klik "Opdatér virksomhedsoplysninger" for at gemme:




Se det i rapporten


Næste gang du åbner en virksomhedsrapport, vil du kunne se, at det benchmark, der vises som default, er det, der knytter sig til jeres branche:



Du kan selvfølgelig stadig klikke på pilen yderst til højre og vælge et andet benchmark, hvis du ønsker. Her vil du se de muligheder, der er oplistet ovenfor.




Forstå benchmarkgrafikken i rapporten


Faktorer- benchmark

I analysefunktionen Faktorer ligger der en grå barre under hver faktor. Den grå barre udgør det benchmark, du har valgt. 


  • Den mørkegrå prik viser selve benchmarket. Altså gennemsnittet af scorerne i den måling, du benchmarker op mod. 
  • Den venstre del af den lysegrå barre viser det spænd, hvor den fjerdedel, der har svarest lavest i den måling, du benchmarker op mod, har svaret. I denne fjerdel spænder svarene bredt, så visuelt ser den ud til at fylde mere, selvom den repræsenterer 25% af besvarelserne.
  • Den midterste del (en lidt mørkere grå farve) viser det spænd, hvor den halvdel, der har svaret i midten af den måling, du benchmarker op mod, har svaret. 
  • Den højre del af den lysegrå barre viser det spænd, hvor den fjerdedel, der har svarest højest i den måling, du benchmarker op mod, har svaret.




Heatmap- benchmark

I analysefunktionen Heatmap kan du benchmarke de forskellige scorer op mod andre målinger. Vælg, hvilken måling du vil benchmarke med - det kan være den samlede danske befolkning, din branche eller tidligere målinger, I har lavet i virksomheden.


Spredning- benchmark

I analysefunktionen Spredning kan du se spredningen i målingens besvarelser i sammenligning med den måling, du benchmarker op mod. Den grå skygge bag søjlerne illustrerer spredningen i benchmarket. 




Styrker & Svagheder- benchmark

I analysefunktionen Styrker & Svagheder kan du se styrker og svagheder i din målings besvarelser i sammenligning med den måling, du benchmarker op mod. Tallet ved siden søjlen angiver, hvor mange point din måling adskiller sig positivt eller negativt fra den måling, du benchmarker mod.  


Var denne artikel nyttig?

Fantastisk!

Tak for din feedback

Beklager, at vi ikke var nyttige

Tak for din feedback

Fortæl os, hvordan vi kan forbedre denne artikel!

Vælg mindst én af grundene
Captcha-bekræftelse er påkrævet.

Feedback sendt

Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen