Det er muligt at samle rapporter og se tidsudvikling på tværs af målingsserier.
Skal flere forskellige målinger kunne ses i sammenhæng, så er aggregerede Samle-rapporter løsningen. Hvis I fx har kørt to eller flere målinger parallelt, så kan disse samles i et fælles overblik, så selve afrapporteringen kan ses på tværs af de forskellige målinger. Det giver masser af muligheder for at igangsætte forskellige målinger med forskellige indstillinger i organisationen og alligevel se de samlede resultater i sammenhæng.
Du finder muligheden for sammenlægning af rapporter under målinger i dropdown menuen "Opret ny måling":
Her vælger du "Aggregeret virksomhedsrapport":
Her kan du se alle dine forskellige typer målinger og udvælge dem, der skal sammenlægges. Det er ikke muligt at samle fx en Ledelsesmåling og en APV i samme rapport, men har du kørt Trivselsmålinger i forskellige serier, kan du plukke målinger og samle i en rapport. Det samme gælder for APV-målinger, hvis I fx har kørt separate målinger for forskellige afdelinger.
Her er der valgt 3 forskellige rapporter fra forskellige målingsserier. Den samlede rapport skal navngives før "Opret"-knappen aktiveres.
Nu vil den samlede rapport ligge øverst og illustrationen viser, at der er flere rapporter samlet. I øverste højre hjørne er det muligt at se, hvilke målinger der er samlet og på tandhjulet kan man slette eller redigere samle-rapporten.
Rapporten vil se ud som en almindelig rapport, men med flere data. Hvis du er i tvivl om, hvordan du analyserer din rapport, kan du læse mere i vores Analyseguides eller vores guide til at forså virksomhedsrapporten.
Var denne artikel nyttig?
Fantastisk!
Tak for din feedback
Beklager, at vi ikke var nyttige
Tak for din feedback
Feedback sendt
Vi sætter pris på din indsats og vil forsøge at rette artiklen